Filosofi om sport

Udviklingen af sport som profession går tilbage til 1970'erne og 1980'erne, hvor en række forskellige discipliner blev opfundet. Mange af disse erhverv var stort set ikke rentable. Men i de seneste årtier er sport blevet en stor arbejdsgiver, og atleterne tjener op til 120.000 dollars om året. Mange af disse fagfolk er motiveret af en følelse af socialt velvære.

Formalisme

Formalisme er en filosofisk tilgang til sport, der lægger vægt på spillets regler. Formalisterne mener, at den eneste måde at dyrke en sport på er at spille efter reglerne. Hvis en spiller bryder reglerne, er spillet slut. Denne tilgang tolererer ikke strategiske forseelser eller doping.

Formalismens filosofi har sine rødder i kunst og litteratur. Udtrykket forbindes med de abstrakte ekspressionister, men definitionen er mere omfattende. I stedet for at se kunsten som en social kraft fokuserer den på den måde, hvorpå den repræsentere-r subjektet.

Begrebet konventionalisme har sine egne kritikere inden for sportsfilosofien. Det har kun fået begrænset opmærksomhed i litteraturen, og meget af den er kritisk og afvisende. Den litteraturgennemgang, som jeg har foretaget om dette emne, viser, at denne teori ikke er veletableret i sportsfilosofiske kredse. Den skal have en grundig behandling, hvis den skal genvinde sit ry som en legitim teori.

Mutualisme

Mutualisme er en aristotelisk inspireret teleologisk redegørelse for sport, der opfatter spillet som et udtryk for menneskelig blomstring. Dette synspunkt er et ekko af Pierre de Coubertins og den olympiske bevægelses arbejde. Den understreger også nødvendigheden af samarbejde for at opnå det højeste niveau af ekspertise.

Mutualismen inden for idrætten som erhverv er en relativt ny udvikling. Det begyndte som en måde at løse problemer på, men med tiden udviklede det sig til at blive en integreret del af den professionelle praksis. Med andre ord er det en måde at bringe forskellige kulturer sammen på. Den har potentiale til at være et effektivt redskab til at opnå sociale forandringer.

Mutualisme henviser til et forhold mellem to forskellige arter, der har et fælles mål eller nyder godt af hinanden. I naturen spiser oksespætterne parasitter på næsehorn og zebraer, mens oksespætterne skriger advarsler til deres symbiont. Forholdet mellem mutualister er til gensidig gavn for begge parter.

Internalistiske teorier

Internalistiske teorier om sport adskiller sig fra eksternalistiske teorier, fordi de fokuserer på de iboende principper i sporten. Typisk vil en internalistisk teori formulere ikke-instrumentelle værdier i sporten og give vejledning om passende adfærdsstandarder inden for sporten. Disse teorier er generelt opdelt i tre kategorier: formalisme, konventionalisme og bred internalisme.

Konventionalistiske teorier om sport fokuserer på værdien af topkvalitet. Denne værdi antager mange former, afhængigt af den sociale kontekst, som en bestemt sport udøves i, og af sportens særlige kendetegn. Ikke desto mindre er to begreber centrale. Disse to er retfærdighed og konkurrencemæssig ekspertise.

Formalistiske teorier fokuserer på sportens regler. Formalisterne mener, at man ikke kan spille et spil og bryde en regel på samme tid. I denne teori afslutter forsætlige regelbrud et spil, og et spil er uspilleligt, hvis spillerne ikke følger reglerne. Formalisterne er imod doping og strategisk fouling.

Præstationsfremmende metoder

Præstationsfremmende stoffer og metoder inden for sport har længe været anvendt af atleter og anvendes i vid udstrækning af fremtrædende sportsfolk i dag. Disse stoffer giver atleterne en uretfærdig fordel i forhold til deres modstandere og er derfor i strid med reglerne. Desuden er de skadelige for idrætsudøvernes sundhed, og det er derfor deres moralske pligt at overholde reglerne.

I begyndelsen af 1950'erne kom Sovjetunionen ud af sin selvpålagte sportsisolation og begyndte at dominere de olympiske lege. Ved de olympiske sommerlege i 1972 besejrede et land med et indbyggertal på mindre end 16 millioner USA med et 15 gange større antal indbyggere. Den østtyske sejr var resultatet af videnskabelige metoder, der blev anvendt på sport.

Fansenes engagement

Fans ønsker at engagere sig i deres yndlingsatleter og -hold gennem forskellige medier. De sociale medier er et eksempel på dette. Fans vil gerne føle sig som en del af holdet, så du skal give dem den form for interaktion, der får dem til at føle sig involveret. Det kan du gøre ved at give dem mulighed for at give deres mening til kende om holdet og spillernes præstationer.

Nutidens fans er mere mobile end nogensinde før. I 2010 var det kun 18 procent af fansene, der fik adgang til store sportsbegivenheder via mobilen. I 2014 var det tal steget til 63 procent. ESPN får nu f.eks. to tredjedele af sit publikum via mobilen. Mobil er den mest populære måde at forbruge indhold på, så det er ikke overraskende, at internetgiganter og teleselskaber foretager store investeringer i sportsindhold og levering. Mobilfans udvider deres oplevelse ud over livesportsæsonen og stadionerne.